Jeg ønsker mig et hus. Som en børnetegning med vinduer og døre og en sol i det øverste hjørne af det hvide papir. En tørresnor med tøj og en køkkenhave med urter. En bænk med udsigt. De gumlende heste på marken var her fra begyndelsen. Allerede da vi ankom – som kåde kometer fulde af latter og vovemod – så lykkelige uden at vide hvorfor – stod de gumlende heste med mulerne søgende et græsstrå mellem de ufordøjelige urter på marken. Solen skinnede den dag og havet bruste. Skønt havet altid bruser og solen altid skinner, er jeg indbildsk nok til at tro at disse verdensomspændende og vedvarende begivenheder er tilegnet mig, min mage, mine børn, min familie.
Sådan begynder En dag ved havet – en flerstemmig fortælling om livet selv.
Romanen foregår i løbet af en lang sommerdag. I anledning af stjerneregn mødes en flok mennesker i en underskøn have nær en gravhøj i Halsnæs. Familie, venner, naboer og børn. De bader, spiser, leger og taler med hver sin stemme om alt det, de er optaget af. Hvis man ser et stjerneskud, kan man få et ønske opfyldt – men hvad er det dybest set mennesket ønsker sig af tilværelsen?
Er du til gode og velskrevede historier med dybde og eftertænksomhed, er En dag ved havet noget for dig.