Vanskelighederne tårner sig op, når to mennesker forelsker sig i hinanden – men ikke er fra samme land. Lovgiverne går i panik, laver det ene symbolpolitiske tiltag efter det andet, og den efterfølgende lovgivning bliver således til en omgang kluddermor. Men hvad gør man, når lovgivningen påvirker det danske kongehus og kronprinsens valg af hustru?

Kongen af Malmø er noget så sjældent som en politisk-satirisk kærlighedsroman. Den foregår i et fiktivt dansk kongehus, hvor den danske konge ligger for døden. Kronprinsen er klar til at tage over. Men Prinsen af Danmark har forelsket sig i en ung, afrikansk kvinde – ovenikøbet af anden trosretning – og han insisterer på at følge den lovgivning, der gælder for resten af befolkningen. Men så kan de to unge ikke få familiesammenføring – og konsekvensen kan faktisk blive, at det danske kongehus må flytte til Malmø!

FRA BOGEN:
»Vi har undersøgt det, og Nazreen kan ikke få familiesammenføring.«
»Familiesammenføring? « Statsministeren var stadig ét stort spørgsmålstegn. »Fordi hun er 22,« forklarede prins Michael. »Vi er nødt til at bo to år i Malmø, indtil hun bli’r 24.«
Nu brød Britt ind – næsten irriteret: »Undskyld, Deres Kongelige Højhed, men det er jo noget sludder!« Michael trak på skuldrene. Sådan var loven. »Børresen!« kommanderede Britt. Kabinetssekretæren så spørgende på hende – med tydelig misbilligelse. Britt sukkede og rettede så til: »Fru Børresen!« Så lænede hun sig tilbage og gav med en håndbevægelse bolden videre til kabinetssekretæren, der nu beredvilligt tog cerutten ud af munden.
»Sådan er loven, ja. Men De er kongelig, og så gælder loven ikke. Konstitutionelt er De hævet over den.« Sådan! Sværere var det ikke. Så fru Børresen satte med god samvittighed cerutten på plads igen.
»Det vælger jeg at la’ være med at benytte mig af.« Prins Michael havde sagt ordene, så de havde vægt – og netop derfor paradoksalt nok blev hængende i luften.
Jeg kan kun huske, at der var én tanke, der for gennem mit hoved: Så for satan! »Det kan De ikke nægte!« Britt havde rejst sig og stod nu lige over for kronprinsen, der også rejste sig og så hende lige i øjnene. »Ikke? Hvor står det?«