Anmeldercitater: |
»Med bogen i hånden vil alle kunne opleve nye sider af København og blive klogere på især nyere glashuse. […] Glas som materiale kan være vanskeligt at fotografere, men bogen er rigt illustreret med Henrik Bjerregravs fotografier, som viser glassets flotte effekter.« Glas – glarmesterlaugets medlemsblad
|
»Der bygges meget i og omkring København – og glas bruges som aldrig før. Derfor giver det god mening at præsentere den moderne arkitekturs fascination af glasset. […] Layoutet er glasskarpt lækkert med fine billeder af det, som glas kan, nemlig at skabe nye rum i bybilledet med blik for det transparente og det spejlende. Bogen giver et klart indtryk af de mange forskellige bygninger, der med glasfacader inviterer på nye oplevelser. [...] Og så er der nyttige anvisninger og opfordringer til at gå ind bag glasset, ind i bygningen, op i bygningen, ud på bygningen – og se byen oppefra og ned. Der er bestemt noget at komme efter.« Alf Gørup Theilgaard, lektor i dansk og billedkunst
|
»Olesen har fundet en interessant og velvalgt vinkel på byens huse, da Glas i København illustrerer, hvor meget af hovedstadsområdets nybyggerier der ikke blot er beton, men også benytter store facadeelementer i forskellige typer glas og med forskellige farvetoner og overfladebehandlinger.« Tommy P. Christensen, kulturhistoriker
|
»Teksten er kortfattet, velskrevet og velformuleret, og sammen med billederne får læseren alle de væsentlige informationer om de enkelte bygninger. […] Glimrende lille ’københavnerguide’.« Bibliotekernes lektørudtalelse
|
»Smuk bog – og glimrende 'forbrugeroplysninger'. Det bliver en bog, jeg vender tilbage til.« Vibeke Eskesen
|
   
»[…] en smuk og meget fotogen 176-siders sag ud af, ikke mindst takket være fotograf Henrik Bjerregravs sans for det taknemmelige materiale, som netop lukker det lys ind, enhver fotograf har det allerbedst med. Med sine 25 nøje udvalgte eksempler fra erhverv, bolig og kultur er Glas i København en fin gennemgang af den transparente danske arkitekturhistorie.« Licitationen
|
»Henrik Bjerregravs fremragende fotos underbygger på bedste vis de vurderinger, Peter har af de forskellige bygninger, ude som inde. Man skal ikke kaste med sten, når man bor i et glashus, siger et gammelt ord, men bogen om glashuse – den kan man godt kaste penge efter!« Helge Torm, By & Land
|