Lisbet Theilgaard, Niels Møller, Mads Christoffersen
Arbejdet forstået baglæns
– erfaringer fra 40 års arbejdsliv
Pris 249,95 kr.
Klik på billedet for at se et større billede
|
Antal sider:
293
ISBN:
9788772162041
Udgave, år:
1, 2019
Oplag, år:
2, 2020
Udgivelse:
September 2019
Indbinding:
Hæftet m. flapper
Best.nr.:
5476
|
Hvordan får vi et meningsfuldt arbejdsliv? Det spørgsmål er til debat i bogen her. Arbejdet forstået baglæns giver ordet til 128 danskere. De fortæller, hvad der gav mening i deres arbejdsliv, og hvad der frustrerede. Bogen er et indspark i den politiske debat om tidlig tilbagetrækning og om, hvad der gør et godt arbejdsliv.
To sociologer og en ledelseskonsulent har stået bag en række ’fortidsværksteder’ med 128 mennesker fra 12 forskellige faggrupper, der alle var gået på pension i 2010’erne. Ved at lytte til deres historier og give plads til såvel succeser som fiaskoer, har de undersøgt, hvad der skal til, for at vi mennesker finder vores arbejde meningsfyldt.
I bogen analyserer de tre forfattere en generations omtumlede gang gennem 40 års arbejdsliv. De dokumenterer erfaringer, som spreder sig over en periode med store omvæltninger på alle samfundets områder. De bød bl.a. på kvinde- og ungdomsoprør, opsving og kriser samt en massiv teknologiudvikling, som på få år radikalt forandrede samfundet.
Det er historier om fordybelse, der er forsvundet, om New Public Management og mikrostyring, der gør det svært at udfylde arbejdsopgaverne, men også om stive omgangsformer, der er erstattet af samarbejde på tværs af stillingsniveauer og om større fleksibilitet.
Arbejdet forstået baglæns er levet erfaring. Den giver både anledning til eftertanke og blotlægger behovet for forandring på arbejdsmarkedet. Endelig viser den, hvordan arbejdslivets betingelser kan have stor betydning for, hvordan det rundes af, og hvad der kommer efter.
Forfatterinfo: |
Lisbet Theilgaard er cand.mag. Hun har arbejdet som gymnasielærer, ledelseskonsulent og personaleudviklingschef og som coach i egen virksomhed.
|
Niels Møller er sociolog. Han har en lang karriere på DTU bag sig som både forsker, underviser og leder. Siden 2014 har han været tilknyttet Aalborg Universitet København.
|
Mads Christoffersen er mag.art. i kultursociologi og har arbejdet som leder hos TDC og DTU. Han har også været Visiting Professor ved University of Strathclyde. Han virker i dag som skribent, konsulent og foredragsholder og har udgivet flere bøger.
|
Anmeldercitater: |
»Læs bogen og bliv klogere på andres og måske dit eget arbejdsliv. Bogen kan med fordel læses af nye ledere, politikker, folk med interesse for arbejdslivet samt helt almindelige mennesker som dig og mig.« Gitte Johansson, museumsvært
|
»[…] kan varmt anbefales, især til politikere og faglige organisationer, tilrettelæggere og ledere, men også til mennesker, der gerne vil holde på gejsten også i de modne år.« Hanne Korsholm, pædagog
|
Andre titler af samme forfatter: |
|
Andre kunder har også købt disse titler: |
|
|
|
|
|