Jim Lyngvild
Forord af Rane Willerslev, direktør på Nationalmuseet, og Søren Sindbæk, arkæolog og professor ved Aarhus Universitet.
Danmarks konger og dronninger
– fra Gorm til Margrethe II
Pris 399,00 kr.
Klik på billedet for at se et større billede
|
Antal sider:
254
ISBN:
9788772161372
Udgave, år:
1, 2019
Oplag, år:
2, 2019
Udgivelse:
Oktober 2019
Indbinding:
Indbundet
Illustreret i farver
Best.nr.:
5465
|
Bliv forført af Jim Lyngvild, når han i denne bog blænder op for sine uimodståelige og eventyrlige fotos af Danmarks konger og dronninger. Lyngvild gør kongerækken nærværende for sin læser, og kongerækken vækkes til live, mens du bladrer dig gennem bogen.
Danmark har verdens ældste monarki. Vi kan med sikkerhed trække kongelinjen tilbage til Gorm den Gamle i 950’erne, måske endnu længere. Men hvordan så fortidens konger og dronninger ud? Hvem var de? Hvilket tøj gik de i? Hvilke ædelsten og magtsymboler brugte de?
Jim Lyngvild har ladet sig inspirere af fortællingerne om vores konger og dronninger, og ud fra de fakta, vi kender, har han genskabt historien om, hvordan de kunne have set ud. Både regenterne og deres hustruer (og i enkle tilfælde mænd) er med i bogen, for ofte spillede dronningerne en vigtig rolle for Danmarks ve og vel.
Jim Lyngvilds smukke fotografier ledsages af tekster om hver af de kongelige personligheder, så det er let og overskueligt at følge kongerækken hele vejen op til vor tids dronning Margrethe II og prins Henrik. Teksterne om kongerne er skrevet af Nationalmuseets medarbejdere og cand.mag. i historie Emma Rønberg fortæller om de mange dronninger gennem tiden.
Forfatterinfo: |
Jim Lyngvild er designer, forfatter og modekommentator. Han optræder ofte i tv og har i efteråret 2018 medvirket ved udstillingen Mød vikingerne på Nationalmuseet.
|
Anmeldercitater: |
»En fantastisk smuk og virkelig gennemført bog, som man ikke kan lade være at blive suget ind i. Det er en genistreg at bruge levende modeller og kostumerne og smykkerne fuldender det visuelle udtryk. En coffee-table book som enhver vil stoppe op og blive betaget af.« Bibliotekernes lektørudtalelse
|
     
»En meget smuk bog, der gennemgår kongerækken på en ny og levende måde, og som er selvskrevet i undervisningsøjemed og som coffee table book.« Ugebladet Søndag
|
     
»En meget smuk bog […]« Familie Journal
|
»Fagligt vil jeg som historielærer helt klart inddrage bogen og dens billeder. Jeg tænker f.eks., når der skal laves tidslinje osv. ikke kun at have regenten med, men netop også hustruerne. Se på deres rolle, og især når det er politiske ægteskaber. Jeg har allerede flere undervisningsforløb i støbeskeen, hvor bogen vil spille en rolle.« Mette Ryberg Nielsen, overlærer
|
»Virkeligt godt lavet og velgennemtænkt. En bog, der pryder ethvert bord, og enhver diskussion om de danske konger og dronninger. Kunne også sagtens bruges i undervisningsøjemed. Et godt opslagsværk. Kan varmt anbefales.« Tina Knudsen, pædagogmedhjælper
|
Andre titler af samme forfatter: |
|
|
Andre kunder har også købt disse titler: |
|
|
|
|
|
|