I 1921 blev tyendeloven afskaffet. Det betød bedre forhold for tjenestefolk i by og på land. De blev nu til husassistenter og landbrugsmed­hjælpere, og den for­hadte skudsmålsbog blev afskaffet sammen med revselsesretten af mindreårigt tyende.

Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie giver landets gymnasieelever mulighed for at få udvidet deres viden om danmarkshistorien, når der sættes fokus på de laveste i samfundet: karle, tjenestepiger, daglejere og mange flere. Det sker med rette, for de har spillet en lige så stor rolle for Danmarks udvikling og lovgivning som de store købmænd, rige bønder, grever og kongelige.

Bogen fokuserer på perioden 1682-1921, men den trækker også tråde helt tilbage til middel­alder­ens trællesystem og op til nutidens ofte skjulte arbejdsudnyttelse. For der er stadig mennesker, der arbejder under kritisable forhold og udfører arbejde, der ofte falder sammen med de opgaver, tyendet varetog tidligere. Kan jagten på billig arbejdskraft, med bl.a. menneskehandel og udnyt­telse af arbejdere fra andre lande, forstås i forlængelse af tyendets historie?

Tyendet forholder sig til kernestof som ideologiernes kamp (klassekamp og faglig organi­sering) og nationalitet (eksemplificeret ved bl.a. svenske tjenestepiger, polske roearbejdere og filippinske au pairer). Hertil kommer temaer om køn og klasse, familiestrukturer før og nu, ud- og indvandring samt historiebrug.