I 1948 blev der født næste 85.000 danskere. De var del af 1940'ernes store årgange og har oplevet et Danmark under forandring. I På sporet af årgang 1948 deler ni aktive og engagerede personligheder deres historie og tanker fra syv årtier.
I bogen møder du:
- Hans Engell
- Roald Als
- Jette Gottlieb
- Mimi Jakobsen
- Birthe Kjær
- Amalie Malling
- Leif Mikkelsen
- Sonja Oppenhagen
- Mogens Rubinstein
De fortæller om barndom, ungdom og voksenliv og om at have oplevet de store omvæltninger, Danmark og verden har set gennem de syv årtier fra 1948 til i dag: den kolde krig og Vietnamkrigen, bolignød og ungdomsoprøret, men også etableringen af en velfærdsstat, der gav øgede muligheder for den enkelte.
Kendetegnende for de ni fra årgang ’48 er, at de alle – trods deres nu 70 år – er fulde af livskraft og gåpåmod. De erindrer alle fællesskaber i familier og blandt naboer i gårdene mellem husene, som var stærkere dengang end i dag. I denne lille bog fortæller de om, hvordan de har oplevet en fascinerende og markant udvikling gennem deres 70 år – fra 1948 til 2018.