FRYDENLUND.DK / VAREBESKRIVELSE



NYHEDSBREV
Din e-mail

Tilmeld mig følgende nyhedsbreve:






Frameld nyhedsbreve
AKTUELT TEMA
Aktuel tema billede
Aktuel tema billede
Anne HopmannRegitze Siggaard
Skøn skole – sådan!
En inspirationsbog om trivsel, læring og fysiske rammer
Pris 299,00 kr.
Klik på billedet for at se et større billede

Antal sider:  208
ISBN:  9788771188158
Udgave, år:  1, 2018
Oplag, år:  1, 2018
Udgivelse:  Januar 2018
Indbinding:  Hæftet m. flapper
Illustreret i farver
Best.nr.:  3870
 

Se alle vurderinger af varen

Du skal være logget på for at kunne afgive din vurdering.

En inspirations- og lærebog fyldt med gode eksempler på hvordan lærere og elever kan skabe flotte fysiske rammer og succes gennem fællesskab, innovation og kreativitet.



Skøn Skole-konceptet blev startet i 2010. Siden da har det stimuleret til kreativitet, nytænkning, handlekraft og samarbejde i udskolingsklasser landet over. 

Kort fortalt går Skøn Skole ud på, at lærere og elever vælger et konkret sted på skolen, f.eks. klasselokalet, et fællesareal eller gymnastiksalen. I løbet af en uge transformerer man de grå vægge (eller gulve eller møbler) til farverige og kunstneriske flader, der giver fornyet energi i hverdagen.

Som positive sideeffekter øger projekterne både trivsel, inklusion og læringsmiljø i den enkelte klasse.

Med Skøn Skole – sådan! er det muligt at gå i gang med det samme. Bogen er spækket med de mange fantastiske Skøn Skole-forløb, der har givet elever og lærere ny indsigt og viden, som forankres både fysisk og mentalt.

Samtidig lærer eleverne helt konkrete kompetencer: at planlægge og forholde sig til en deadline, at rydde op, at samarbejde med andre og at være vedholdende.

Skøn Skole – sådan! består af korte fagartikler, udsagn fra både elever, lærere, skole­ledere og virksomheder samt et væld af billeder fra konkrete projekter. Bogen motiverer til praksisnær læring og tværfaglig kompetenceudvikling, og den giver lyst og mod til nye læringsveje og elevinddragelse i undervisningen.

Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, skoleledere og andre i udskolingen og på ungdomsuddannelser, der er interes­seret i trivsel og læringsmiljøer.


Forfatterinfo:

Anne Hopmann er grundlægger og formand for foreningen SKØN SKOLE. Hun har specialiseret sig i design og indretning af uddannnelses­steder. Med en baggrund som international designansvarlig for opbygningen af detail- og retailkoncept i luksusbranchen har hun stor erfaring i bygge- og designprocesser.

Regitze Siggaard er næstformand i foreningen SKØN SKOLE. Regitze har en bag­grund inden for voksenpædagogik og er cand.brom. Hun er partner i virksomheden Aktivo, der arbejder med læreprocesser og sundhed. 

Anmeldercitater:

»Tak for en savnet og meget inspirerende bog [...] den burde ligge på alle lærerværelser i den danske folkeskole og give ideer til sprudlende læringsmiljøer! Anbefalet«.
Pia Brandt, dansk-/klasselærer og vejleder i innovation, Hummeltofteskolen

»Alt i alt er Skøn Skole en super ramme for fornyelse, ikke blot af de ydre rammer, men i mindst lige så høj grad af de indre – læringsmiljøet blomstrer«.
Josua Christensen, lærer, master i børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og medier (MBU)

»'Skøn Skole – Sådan!' er en overordentlig flot og inspirerende bog om, hvorledes elever, lærere og forældre og andre med interesse for udvikling af skole og læring, ved at forskønne elevernes egen klasserum eller skole, udvikler god skole på mange planer. [...] Alle, der læser bogen og især lærere og andre personer, der arbejder med skole og undervisning, bliver glade og inspirerede af bogen«.
Poul Hansen, forhenværende underviser på kurser for tillidsrepræsentanter

»Hvorfor er det ikke et krav, at skolerne skal inddrage eleverne på denne måde en uge om året? Det kunne være så fantastisk. Tak for god læsning samt inspiration«.
Celia Vestergaard-Rosener, pædagog

»Bogen 'Skøn skole' er fyldt med fantastiske ideer og billeder af, hvordan det er muligt at inddrage læringsmål i et stykke praktisk arbejde sammen med elever på alle klassetrin. [...] Jeg kan, efter at have læst bogen, kun anbefale, at mange lærere på alle niveauer tager ja-hatten på og kaster sig ud et projekt sammen med deres elever«.
Dorthe Skovborg, lærer på behandlingsskole

»Man bliver bare så glad af at læse/se i denne bog (der er mange, mange fotos). Ja, naturligvis sådan skal en skole være, udbrød jeg flere gange, da jeg læste bogen. […] I sandhed en inspirationsbog«.
Karakteren 12 i AKTbladet

Andre kunder har også købt disse titler:

Du skal logge ind før du kan tilmelde dig bogklubben.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan gennemføre købet.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan afgive en vurdering for varen.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

vis bogforside
Cookies politik