FRYDENLUND.DK / VAREBESKRIVELSE



NYHEDSBREV
Din e-mail

Tilmeld mig følgende nyhedsbreve:






Frameld nyhedsbreve

EU’s Persondataforordning:
I henhold til EU’s persondataforordning accepterer jeg hermed ved tilmelding til nyhedsbreve fra Frydenlund A/S, at Frydenlund A/S gennem udbyderen Ubivox Danmark ApS må sende mig nyhedsbreve på min e-mailadresse, indtil jeg selv framelder mig ordningen. Herefter bliver min e-mailadresse slettet. Jeg har mulighed for at klage til Datatilsynet. Dataansvarlig: Vibe Skytte.

AKTUELT TEMA
Aktuel tema billede
Jørn Boye Nielsen
Håndbog i konfliktløsning
Pris 199,00 kr.
Klik på billedet for at se et større billede

Antal sider:  112
ISBN:  9788771180787
Udgave, år:  1, 2013
Oplag, år:  1, 2013
Udgivelse:  Februar 2013
Indbinding:  Hæftet
Illustreret
Best.nr.:  3075
 

Se alle vurderinger af varen

Du skal være logget på for at kunne afgive din vurdering.

En introduktion til løsning af interpersonelle konflikter. Bogen sætter fokus på vigtigheden af at håndtere konflikter med et sæt af holdninger, indsigter, værdier og principper.



Konfliktløsning er en nød­vendig kompetence på det grænseløse arbejdsmarked, fordi mange af vores traditionelle autoriteter og hierarkiske måder at lede og sameksistere på – det være sig i virksomheder, institutioner og familier – står for fald.

På godt og ondt er det blevet sværere at komme godt igennem konflikter. Det moderne arbejdslivs krav om ansvar for eget arbejde og egen læring øger risikoen for konflikter. Og det er vel at mærke konflikter, der ikke længere løses ovenfra, men som de enkelte parter selv skal håndtere.

Konflikter og uenigheder hører således med til dagligdagen og til det at eksistere blandt andre. De færreste har dog gode minder om, hvordan en konflikt blev løst. Det kan denne bog ændre på.

Efter at have undervist i konfliktløsning i 20 år har Jørn Boye Nielsen nu samlet sin viden og sine erfaringer. Han viser, at det er muligt at ændre den negative og traditionelle holdning til konflikter, og vende dem til frugtbar udvikling. 

Bogen er en god introduktion til konfliktløsning for alle, der møder konflikter i hverdagen. Og hvem gør ikke det? Bogen handler også om, hvordan man forbedrer sine relationer til andre mennesker, samt hvad man gør i samfundsmæssige konflikter, når konfliktløsningens metoder ikke længere rækker.


Forfatterinfo:

Jørn Boye Nielsen er cand.scient.pol. og har i en årrække undervist ved Den Internationale Højskole i Helsingør i konfliktløsning, international politik, m.m. Han er medgrundlægger af RIKO (Rådet for international konfliktløsning) og sidder i RIKO's Råd.

 

 

Anmeldercitater:

»Jeg synes, at ’Håndbog i konfliktløsning’ er en rigtig fin, letlæst og særdeles relevant bog. Eksemplerne i bogen er taget fra både det private og professionelle regi, hvilket også giver flere mulighed for at identificere sig med de beskrevne problemstillinger. Den simple 4 trinsopbygning, gør det lettere at tage de positive briller på i forhold til problemstillinger og på den måde vende udfordringer til udvikling«.
Katrine G. Sø, pædagogstuderende

 

»Jørn Boye Nielsen har skrevet en meget fin lille bog. Bogen er logisk opbygget, der er et godt flow i hele bogen, som gør at man både kan bruge den som opslagsbog, men også sagtens kan sætte sig ned og læse den fra ende til anden. Heldigvis slutter bogen af med ikke alene en litteraturliste, men også forfatterens anbefalinger til den bedste litteratur. Alt i alt en bog jeg meget gerne vil anbefale«.
Bjarne Tolboe Christiansen, daginstitutionsleder

»Jeg har meget godt at sige om Jørn Boye Nielsens bog om konfliktløsning. Bogen er overskuelig, den er skrevet i et læseligt sprog og ikke mindst er den relevant. Jeg underviser selv i konflikthåndtering og arbejder som mægler. Derfor har jeg en professionel interesse i bogen. Indholdsmæssigt dækker den det, man kan forvente af en sådan bog. Der er endda et par ting, som – så vidt jeg ved – er nye i en sådan type bog, nemlig Gene Sharps teori om magten«.
Jens Jørgen Nielsen, forfatter og konsulent

»Denne bog er en håndsrækning til lederne«.
Socialpædagogen

Andre titler af samme forfatter:
Andre kunder har også købt disse titler:

Du skal logge ind før du kan tilmelde dig bogklubben.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan gennemføre købet.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan afgive en vurdering for varen.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

vis bogforside
Cookies politik