Vi har modtaget din vurdering. Tak for at du tog dig tid til at vurdere varen.
Din kommentar kommer på når den er godkendt. Vi vil behandle den hurtigst muligt.
Per Bregengaard
En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen
Et bidrag til politisk dannelse og personlige livsanskuelser i det 21. århundrede
Pris 299,00 kr.
Klik på billedet for at se et større billede
|
Antal sider:
684
ISBN:
9788771180794
Udgave, år:
1, 2013
Oplag, år:
1, 2013
Udgivelse:
August 2013
Indbinding:
Hæftet
Best.nr.:
3020
|
En personlig og politisk bredt anlagt natur- og verdenshistorisk fortælling fra Big Bang frem til det 21. århundrede – fortalt af socialist og tidligere borgmester Per Bregengaard.
Bogen er et opgør med myten om, at de store historiske fortællinger døde med industrisamfundet, at der ikke længere er brug for dem, og at de ikke længere kan skrives.
Der er ikke tale om en ny bibel i religionshistorisk forstand, men derimod om et alternativ. Med udgangspunkt i antagelsen om, at mennesket begriber verden med historie, og at vi kan overkomme eksistentiel meningsløshed gennem meningsfulde fortællinger om skabelsen, historien og skæbnen, søger bogen at integrere den verdenshistoriske fortælling i den naturhistoriske og inspirere os til at se tilværelsen fra nye forklaringsvinkler.
Bogens tre grundlæggende spørgsmål er:
- Skabelsen − hvorfor er jeg her?
- Historien − hvem er jeg, og hvad kan jeg?
- Skæbnen − hvad gør jeg?
Det er forfatterens håb, at bogen vil bidrage til politisk dannelse og personlige livsanskuelser – ikke mindst for socialister i det 21. århundrede. Bogen kan med fordel også benyttes i samfunds- og naturvidenskabelige fag, særligt på de gymnasiale uddannelser.
Forfatterinfo: |
Per Bregengaard er cand.mag. i samfundsfag, historie og ulandspædagogik. Han er gymnasielærer, bl.a. aktiv i Enhedslisten og har et langt forfatterskab bag sig. Han har desuden tidligere været medlem af Københavns Borgerrepræsentation og er forhenværende borgmester for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Du kan læse mere om Per her: perbregengaard.dk
|
Anmeldercitater: |
»Køb den, læs den. Den er velskrevet, og selv om den er lang, så er den skrevet i korte og mættede afsnit, som man kan læse et ad gangen. Per Bregengaard ejer en sjælden evne til at formidle omfattende og kompliceret stof gennem kompakt og inspirerende prosa«. Socialistisk Information
|
»På sin vis er Bergengaards murstensværk befriende. Her er en historiker, der vil noget med fortællinger og står ved, at han er socialistisk vejviser. […] Bogen er utroligt velskrevet, det fanger læseren, at forfatteren er, som man siger i dag, i øjenhøjde med sine læsere. Det er en anderledes bog, men god bog, der godt kan anbefales«. Antikkens Venner
|
    
»Det er en anderledes bog, men en god bog, der godt kan anbefales. [...] Den bør læses af alle der enten er historisk eller politisk interesserede«. Arbejderen
|
»Som læser kan man glæde sig over, at man på så få sider får tæt på en totalfortælling om verdens udvikling, som både inddrager bl.a. videnskabshistorie, øko-historie, socialhistorie og teknologihistorie. Og så er det oven i købet velskrevet. […] udvalgte afsnit [kan] sagtens indddrages i et samfundsfags-, historie- og/eller AT-forløb«. Samfundsfagsnyt
|
Andre kunder har også købt disse titler: |
|
|
|
|