Trebindsværket bygger på den tese, at det moderne parlamentariske demokrati ikke er et uundgåeligt produkt af én fælles udviklingsvej i historien. Demokratiet har været omstridt, og modstanden mod det betydelig. Begrebet er blevet omdefineret flere gange undervejs, og dets forankring i europæisk historie er i det hele taget langt svagere end ofte antaget. Der har været flere forskellige udviklingsveje og flere forskellige typer af regimeformer. Der findes ikke én naturlig udviklingsvej, og historien er ikke slut.

Dette andet bind har fokus på demokratiudviklingen i mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig og behandler således omvæltningen af den sociale og politiske orden efter 1. verdenskrig, mellemkrigsårenes kampe mellem modstående modeller for samfundsmæssig rekonstruktion og udvikling samt periodens storpolitik. Disse kampe, hvis udfald ingenlunde var givet, kulminerede i 2. verdenskrig, der heller ikke havde noget på forhånd fastlagt resultat. Den samlede proces af modsætninger, konflikter og krig har skabt den moderne verden, som vi kender den.

Første bind behandler tiden frem mod og under 1. Verdenskrig, hvor den moderne massepolitik fødes og udvikles. Tredje bind udkommer i 2014 og har fokus på demokratiet efter 1945.

Curt Sørensen indplacerer sig i den historisk-sociologiske tradition fra den politiske sociologis klassikere, Karl Marx, Max Weber og Émile Durkheim, frem til forskere som Barrington Moore, Charles Tilly, Theda Skocpol, Perry Anderson, Stein Rokkan, Michael Mann, Ivan Berend og Andrew Janos.

Værket fremstår som det mest grundige politologiske og historisk-sociologiske værk i Skandinavien om udviklingen og den moderne massepolitiks udfoldelse i Central- og Østeuropa. Det forholder sig løbende til såvel den historisk-sociologiske og politologiske forskning som til diskussionerne blandt fremtrædende historikere på feltet.