FRYDENLUND.DK / VAREBESKRIVELSE



NYHEDSBREV
Din e-mail

Tilmeld mig følgende nyhedsbreve:





Frameld nyhedsbreve
AKTUELT TEMA
Aktuel tema billede
Aktuel tema billede
Curt Sørensen
Stat, nation, klasse – bind I
Udviklingens veje frem mod moderne samfund og moderne politik
Pris 399,00 kr.
Klik på billedet for at se et større billede

Antal sider:  1079
ISBN:  9788778879837
Udgave, år:  1, 2013
Oplag, år:  1, 2013
Udgivelse:  Februar 2013
Indbinding:  Paperback
Best.nr.:  1799
 

Se alle vurderinger af varen

Du skal være logget på for at kunne afgive din vurdering.

Det første af i alt tre bind der afdækker den samfundsmæssige og politiske demokratiudvikling i Central- og Østeuropa. Værket placerer sig i feltet mellem politologi, sociologi og historie – i den tradition der kaldes historisk sociologi.



Trebindsværket bygger på den tese, at det moderne parlamentariske demokrati ikke er et uundgåeligt produkt af én fælles udviklingsvej i historien. Demokratiet har været omstridt, og modstanden mod det betydelig. Begrebet er blevet omdefineret flere gange undervejs, og dets forankring i europæisk historie er i det hele taget langt svagere end ofte antaget. Der har været flere forskellige udviklingsveje og flere forskellige typer af regimeformer. Der findes ikke én naturlig udviklingsvej, og historien er ikke slut.

Dette første bind behandler tiden frem mod og under 1. Verdenskrig, hvor den moderne massepolitik fødes og udvikles. Curt Sørensen forholder sig nuanceret til disse processers kulmination under verdenskrigen. Andet bind har fokus på demokratiudviklingen i mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig. Tredje bind udkommer i 2014 og har fokus på demokratiet efter 1945.

Curt Sørensen indplacerer sig i den historisk-sociologiske tradition fra den politiske sociologis klassikere, Karl Marx, Max Weber og Émile Durkheim, frem til forskere som Barrington Moore, Charles Tilly, Theda Skocpol, Perry Anderson, Stein Rokkan, Michael Mann, Ivan Berend og Andrew Janos.

Værket fremstår som det mest grundige politologiske og historisk-sociologiske værk i Skandinavien om udviklingen og den moderne massepolitiks udfoldelse i Central- og Østeuropa. Det forholder sig løbende til såvel den historisk-sociologiske og politologiske forskning som til diskussionerne blandt fremtrædende historikere på feltet.


Forfatterinfo:

Curt Sørensen er dr.scient.pol. og professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han har en lang række publikationer bag sig og har undervist på universiteter rundt om i Europa såvel som i USA. 

Anmeldercitater:

»… en storslået og refleksiv diskussion af de samfundsvidenskabelige moderniseringsteorier, som han tager under kærlig behandling. […] en levende tekst med en god rytme mellem lange historiske udviklingsforløb og fortættede analytiske diskussioner. […] Så mammutten vandrer. Ikke kun fordi dette er en kæmpebog – og endda kun første tredjedel af værket – men også fordi bogen demonstrerer nytten af de store totalanalyser af kæmpefænomener. Og så selvfølgelig fordi den så ofte begravede Marx viser sig levende som inspiration for analyser, der er vedkommende også i dag. Bogen er derfor for alle dem, der interesserer sig for demokratiets historie, for forskningen i samme, og som gerne vil vide mere om den fornemmelse, man fra tid til anden får, inden det hurtigt glemmes igen, nemlig at demokratiet ikke er en selvfølgelighed, men måske en (lykkelig) tilfældighed«.
Information

»[…] burde være obligatorisk læsning for alle meningsdannere og borgerlige ideologier […] Der skal fra anmelderens side lyde en stor tak til Curt Sørensen […] og forlaget for værket«.
Arne Cheller i Kommunist

»En lykkelig forening af lærdom og lidenskab gennemsyrer Curt Sørensens […] kolosssale samfundsvidenskabelige og historiske forfatterskab […] Det viderefører han til overflod i […] Stat, nation, klasse. […] Når de mange sider er læst og fordøjet, har man det indtryk, at CS allerede med dette bind i dansk og for så vidt også international sammenhæng har ydet en usædvanlig og imponerende indsats. Der er skabt store forventninger til bind 2 og 3«.
Niels Finn Christiansen i Arbejderhistorie

Andre titler af samme forfatter:
Andre kunder har også købt disse titler:

Du skal logge ind før du kan tilmelde dig bogklubben.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan gennemføre købet.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan afgive en vurdering for varen.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

vis bogforside
Cookies politik