Forfatteren fokuserer ikke blot på krigen og dens årsager, men analyserer også de mange både menneskelige og arkæologiske spor, som krigen efterlod.
Hun kommer også ind på livet i skyttegravene, de sociale forskelle og rangordenen blandt soldaterne, livet på hjemmefronten, koloni-soldaterne samt våbentyper, kemisk krigsførelse, livet for de hjemvendte soldater efter krigen og meget andet.
1. Verdenskrig giver dermed en grundig indføring i krigen og dens årsager. Den er skrevet til undervisningen i historie på stx, hf og VUC, men kan også læses af alle, der vil have en introduktion til den store krig.
På his2rie.dk finder du gratis materiale til bogen, bl.a. kildetekster og forslag til undervisningsforløb.