FRYDENLUND.DK / TEMASIDER OG DIVERSE / DANSKERNE FINDES I MANGE MODELLER



NYHEDSBREV
Din e-mail

Tilmeld mig følgende nyhedsbreve:






Frameld nyhedsbreve

EU’s Persondataforordning:
I henhold til EU’s persondataforordning accepterer jeg hermed ved tilmelding til nyhedsbreve fra Frydenlund A/S, at Frydenlund A/S gennem udbyderen Ubivox Danmark ApS må sende mig nyhedsbreve på min e-mailadresse, indtil jeg selv framelder mig ordningen. Herefter bliver min e-mailadresse slettet. Jeg har mulighed for at klage til Datatilsynet. Dataansvarlig: Vibe Skytte.

Stine Bosse_20150610-194148-2_103Mb-scaled.jpg

Stinne Bosse

 

Kenneth Flex.jpg

Kenneth Flex

 

danskerne findes i mange modeller_300ppi_rgb.jpg

Bestil bogen her.

Det mener andre om Danskerne findes i mange modeller

Stinne Bosse mener ...

Da jeg var spædbarn, kom sundhedsplejersken lidt oftere til mit hjem, for min mor var syg i forbindelse med fødslen. Min mor var engelsk. Vi skriver 1960. Men min mor frabad sig de hyppige besøg. Ikke fordi hun ikke havde brug for dem, men fordi sundhedsplejersken hver gang spurgte efter: BASTARDEN! Det ville min mor ikke finde sig i.

Som barn og ung havde jeg ofte en forestilling om ikke at være helt rigtig. Da jeg var et lille barn, bildte jeg mine venner ind, at min mor var fra Sønderjylland, for som hun fortalte mig, så var sproget blødere der og ikke med helt de samme halslyde. Så det ville folk tro på, og så slap jeg for at fortælle, at hun ikke var dansk.

Denne bog er vigtig. Meget vigtig. For i de seneste to årtier har talen om rigtig dansk fået næring. Det er, som om udviklingskraften og rigdommen, der ligger i forskellighed, ikke længere ses som en kraft, men som en hindring. Intet er mere forkert.

Vi lever i stigende grad af og med resten af verden, og de samfund der rummer forskelligheden – ja, måske endda dyrker den, får i den grad fremgang. Se på store danske virksomheder, for slet ikke at tale om big tech-virksomheder, særligt i USA. De ser kun på mennesker og kompetencer.

Al tale om assimilering og integration bekommer mig dårligt, når vi ved at inklusion, nysgerrighed og accept af forskellighed er eneste vej til et rigt, veludviklet og velstående samfund.

At vi har et enestående eksempel i Sønderjylland – Grænselandet – kommer ikke bag på mig. Da jeg for nogle år siden med
Europabevægelsen gæstede Grænselandet og var i debat med repræsentanterne for de to mindretal, slog det mig; sikke dog
en masse viden om hvad der skal til for at få mindretal til at lykkes! Til at føle sig accepteret! Hvorfor i alverden bruger vi ikke den?

Dette og meget mere stiller denne bog skarpt på. Og TAK for det.

Stine Bosse, forretningskvinde

Kenneth Flex, direktør i DRC Integration mener ...

Grænseforeningen har begået en bog, der på en særlig måde er en vigtig kommentar til den aktuelle og ofte stærkt følelsesladede debat om, hvornår man er dansk (nok!).

Udgangspunktet, som det så overbevisende beskrives i bogens indledning, er arbejdet med at forstå sig selv, sin kultur og sin identitet, som medlemmerne af det danske mindretal i Tyskland og det tyske mindretal i Danmark kender en del til.

Men i denne bog bredes perspektivet ud. 15 unge mennesker med bindestregsidentitet (f.eks. dansk-grønlandsk, ghanesisk-dansk, fransk-polsk-dansk og dansk-irakisk) lægger stemme til fortællinger om, hvor stærkt det præger en ikke at være helt ligesom flertallet. Og om hvordan omverdenens oprigtige nysgerrighed er en hjælp på vej til at blive sig selv.

Men allermest lægger de 15 portrætter stemme til refleksioner om, hvad identitet kommer, skabes og styrkes af – og hvad vi som samfund kan tabe, hvis identitet aldrig kommer med bindestreg. De lægger stemme til en rummelig og ikke-nationalistisk danskhed, som vi kunne vinde ved at omfavne i stedet for at vende ryggen.

Kenneth Flex, DRC Integration, Dansk Flygtningehjælp 

Du skal logge ind før du kan tilmelde dig bogklubben.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan gennemføre købet.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

Du skal logge ind før du kan afgive en vurdering for varen.

Er du tidligere kunde eller medlem af Frydenlunds Bogklub, så log dig ind øverst til højre på siden.
Er det første gang, du køber på frydenlund.dk, så klik på 'Ny kunde' - også øverst til højre på siden.

vis bogforside
Cookies politik